Sundgade skal udvikles – og borgerne får indflydelse

7. maj 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Udviklingen af Sundgade går nu i gang. Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune har afsat 500.000 kroner til første del med borgerinddragelse og en arkitektkonkurrence. Borgerinddragelsen vil foregå digitalt, hvilket indebærer mulighed for en involverende proces, selv om vi står midt i en Corona-krise.

“Med sin placering midt i byen og alligevel helt ned til vandet er der jo et stort potentiale i Sundgade, og det skal udnyttes. Derfor har vi afsat penge fra bystrategi-puljen, og vi har nu godkendt det kommissorium, der beskriver udviklingsprocessen. Vi vil allerførst lytte til borgerne og deres ideer til, hvordan området kunne se ud, og hvad det skal indeholde. Den proces er vi nødt til at klare digitalt, men det ser vi faktisk som en god mulighed for at involvere rigtigt mange. På den måde er der nemlig adgang for alle til at være med, til at se andres forslag og måske blive inspirere. Jeg glæder mig til en god dialog og en spændende proces for ideudviklingen”, lyder det fra Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den digitale borgerinddragelse skal efter planen foregå på en GIS-platform, der hedder ”Story maps”. Her ønsker forvaltningen at opbygge en hjemmeside for Sundgade-projektet, hvor alle informationer bliver tilgængelige, og hvor borgerne direkte kan tilføje deres ideer og kommentarer.

“Jeg tror, mange borgere har tænkt tanker om, hvordan området kan forædles. Det bliver spændende at se, hvad de byder ind med. Det er også lidt spændende at følge processen, når den foregår digitalt. Vi håber, teknikken spiller med, og at vi kan åbne for den digitale involvering sidst i maj, og at der i juni kan holdes et digitalt ”borgermøde”, hvor vi samler op på ideerne. De skal danne grundlag for de anvisninger, vi giver til arkitekterne, som deltager i konkurrencen om at tegne en plan for området”, siger udvalgets næstformand, Stefan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

I første omgang er der lagt op til frie hænder og ditto fantasi. Men det ligger fast, at der er to store udfordringer, der skal tages højde for, nemlig risikoen for højvande/klimaforandringer og kravet til, at udviklingen af området skal finansieres. Muligheden for boligbyggeri via private investorer er derfor en nærliggende tanke.

Den foreløbige tidsplan er, at arkitektkonkurrencen udskrives til efteråret, at et vinderforslag udpeges i december, at der holdes et borgermøde omkring årsskiftet samt at projektet sendes i udbud i marts 2021.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...