Sundhedskroner delt ud til foreninger

12. august 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Flere nye projekter er blandt modtagerne i årets anden runde af tilskud til frivilligt socialt arbejde fra sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Kirkens Korshær kan byde kaffestuens brugere på svømmeture, frivillige kan oprette et kursus for borgere med migræne og hovedpine, og Ældre Sagen kan opgradere sin computercafé.penge

Artiklen fortsætter under annoncen

Disse projekter er blandt modtagerne, efter at sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune har fordelt årets anden runde af tilskud til frivilligt socialt arbejde efter § 18-ordningen. Der gives tilskud til en række igangværende projekter og til nogle helt nye.

En ny indsats sker hos Kirkens Korshær, som er begyndt at invitere nogle af varmestuens brugere med til morgensvømning i Humlehøj Svømmehal. Seks brugere er godt i gang med et forløb, som nu kan videreføres med 10.000 kr. fra sundhedsudvalgets pulje. Socialarbejder ved Kirkens Korshær Bjarne Platz fortæller, at brugere er meget motiverede, efter de for nylig har deltaget i en ferietur med Kirkens Korshær til Malta. De oplevede værdien af og glæden ved at være sammen om noget og være aktive samtidig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden for sundhedsudvalget, Helge Larsen, siger:
– Det er meget interessant, hvis man med en kombination af motion og livskvalitet kan få sat gang i en positiv spiral for den enkelte borger. Så det er et projekt, vi er glade for at støtte.

Et bedre liv med hovedpine

Et andet af de nye projekter er et kursusforløb for borgere med migræne eller hovedpine. Frivillige fra Migræne & Hovedpineforeningen vil i flere byer i landet oprette kurser for patienter, som fortsat er i arbejde, men som føler, at migræne eller tilbagevendende anfald af hovedpine påvirker deres dagligdag. Kurserne vil være éndagskurser i weekender. De bliver holdt i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter og Smertecenter Syd, men primært skal patienter undervise andre patienter i mindre grupper.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kursus gik ned på udstyret

Desuden er der gode udsigter for de mange deltagere i Ældre Sagens Computer Café på Bibioteket Sønderborg. Ældre Sagen vil rigtigt gerne hjælpe borgere over 65 år på vej – blandt andet med tilmelding til og brug af digital post, som bliver obligatorisk fra efteråret.computer

Artiklen fortsætter under annoncen

Men et kursus i foråret blev en fiasko, og deltagergebyret måtte tilbagebetales, da udstyret og internetforbindelsen ikke fungerede ordentligt. Et andet problem er, at cafeens computere kører på styresystemet Windows 7, og hvis deltagerne selv går ud og køber sig en ny computer, er den udstyret med den nyere version, Windows 8, hvor funktionerne ser anderledes ud. Og dermed er undervisningen forældet fra begyndelsen. Derfor vil Ældre Sagen gerne have bedre computere, programmer og internetforbindelse, og det støtter sundhedsudvalget med 50.000 kr. fra puljen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De øvrige modtagere er:

• Omsorgsklubben OK – Sønderborg, 15.000 kr. til ture til Legoland for dårligt stillede børn.
• Red Barnet Sønderborg, 10.000 kr. til familieoplevelsesklubben
• Lænken, Sønderborg, 15.000 kr. til udskiftning af vinduer
• Vennekredsen v. Dalsmark Plejehjem, 10.000 kr. til Projekt Livsglæde, indkøb af fortelt
• Foreningen Købmandsgården, 10.000 kr. til aktiviteter
• LEV 5 i SYD, 25.000 kr. til Smuk Lev Koncert for udviklingshæmmede
• Osteporoseforeningen, afd. Sønderjylland, 8.000 kr. til udbredelse af kendskabet til foreningen
• Støtteforeningen for Hospice Sønderjylland, 15.000 kr. til Projekt Frivillige ved hospicet
• Dansk Blindesamfund Sønderjylland, 10.000 kr. til netværksaktiviteter for blinde og svagsynede lokalt
• LMS, 10.000 kr. til støtte og rådgivning til borgere med spiseforstyrrelser
• HSP Sønderjylland, 6000 kr. til to arrangementer for særligt sensitive mennesker
• Dansk Røde Kors, Gråsten, 10.000 kr. til udflugt med handicapbus for besøgsmodtagere m.v
• Dansk Røde Kors, Nordals, 6000 kr. til udflugt for Nørklegruppen
• Stol på Motionen, 20.000 kr. til at styrke de ældres fysiske funktionsevner mv.
• Sydals Besøgstjeneste/Telefonstjernen, 13.000 kr. til besøgstjeneste og telefonstjernen
• Frivilligcenter Sønderborg, 40.000 kr. ekstraordinært driftstilskud

Desuden gives der fra puljen en række faste driftstilskud ifølge samarbejdsaftaler. Det er til Blækspruttene – et værested for arbejdsledige og udsatte, Klubals – en klub for fysisk/psykisk funktionshæmmede, Dansk Flygtningehjælp Sønderborg og Nordals, Kirkens Korshærs Kaffestue og Sozialdienst Nordschleswig.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...