Sundhedstilbud til mennesker med kroniske smerter

1. november 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Det er ikke noget nyt, at Sønderborg Kommune tilbyder hjælp og sparring til mennesker, der lever med kroniske smerter. Med et nyt café-tilbud håber sundhedsvejlederne at nå ud til endnu flere borgere, der kan have glæde af konkret viden om, hvordan man kan leve et godt liv med smerter og et netværk med andre i samme situation. Tilbuddet gælder også pårørende til mennesker, der lever med smerter, skriver Sundhedscentret.

 Den første smertecafé foregår på Sundhedscentret i Sønderborg onsdag den 9. november kl. 14-16 med temaerne ’kommunikation og søvn’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her vil kommunens to sundhedsvejledere på området fortælle om de krav og forventninger, man som smerteramt kan møde fra både omverdenen og én selv, og hvordan kommunikation kan bruges som et redskab til at skabe bedre forståelse og accept omkring egne begrænsninger og muligheder. Derudover vil der være et oplæg om søvn, og konkrete ideer til at opnå en bedre en af slagsen.

Tilbuddet er åbent for alle, der oplever at leve med smerter, og deres pårørende. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Smertecafeen vil herefter blive gentaget hvert halve år – næste gang til foråret 2023.

Flere og flere lever med kroniske smerter

Der skønnes at være omkring 23.000 borgere, alene i Sønderborg Kommune, der lever med kroniske smerter. Det viste Sundhedsstyrelsens seneste store sundhedsprofilundersøgelse 2021. Det var første gang kroniske smerter var med i undersøgelsen, og derfor er der ikke nogen tal fra tidligere år at sammenligne med. Men Sundhedsvejlederne har en klar fornemmelse, at det er stadigt flere og flere af os, der bliver ramt af smerter.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...