Sune Pilgaard glæder sig til at møde Jørn Brøndal i Brecklings Bogcafé

22. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er igen Sune Pilgaard, der skal læse op på Brecklings Bogcafé og den 3. september bliver det fra det kæmpestore værk, Det Sorte USA, som er skrevet af Jørn Brøndal, der er vokset op i Nordborg.

“Det er en helt utroligt informativ bog, hvor der virkeligt står noget på siderne”, siger Sune Pilgaard, der i dagene op til bogcafeen er i dialog med forfatteren om de passager, der skal læses og hvordan han og Jørn Brøndal skal vinkle deres samtale om bogen.

“Jørn Brøndal giver en meget nøjagtig beskrivelse af de sortes vilkår i USA. Lige fra slavetiden og frem til valget af præsident Obama. Jeg mener, at der er god grund til en bog nummer to nu, hvor præsident Trump er ved magten”, siger Sune Pilgaard til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brecklings Bogcafé foregår på Hotel Comwell søndag den 3. september fra kl. 15.

Det koster 125 kroner at deltage.

Hvis du vil nyde en let anretning fra hotellets køkken inden foredraget, så skal du komme allerede klokken 14 og prisen er så 200 kroner.

Billetter kan bestilles hos Allan Breckling på telefon 5240 6616 eller via en mail til [email protected]

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...