Sven Jensen: Skolebestyrelsen må på banen om pc’erne

Arkivfoto
Arkivfoto
27. februar 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når det viser sig, at der lander breve hos skolebørns forældre, hvor der nærmest står, at det er en nødvendighed, at forældre investerer i en computer til deres børn, så skal skolebestyrelserne på banen.

Det siger Sven Jensen fra Venstres byrådsgruppe til SønderborgNyt.

“I den skrivelse, der er sendt fra forvaltningen til skolerne, står der højt og tydeligt, at skolerne sikrer adgang til computere for de børn, der ikke selv har en med og det er jo det budskab, som skolerne skal sende ud til forældre”, siger Sven Jensen, som tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det må være skolebestyrelsernes opgave at sikre sig, at det er sådan der står i de breve, som skolerne sender ud”.

Følgerne af egne pc’er

Sven Jensen mener også, at skolebestyrelserne må kigge i budgetterne, om der er penge til at få sat skabe op, så de børn, der kommer med en pc, kan få den låst inde, når den ikke bruges.

“Og så skal der tages stilling til, hvad man gør, hvis en elev kommer til at rive en taske med en andens pc på gulvet og der skal skaffes stikdåser, så alle computere kan få strøm”, siger Sven Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

A pro pos strøm, så giver computernes indtog jo en væsentlig højere elregning, som skolebestyrelserne også skal tage højde for”, siger han.

 

13. februar 2025 Gråsten, Samfund

Egernsundbroen lukkes i op til tre nætter

13. februar 2025 Gråsten

Sønderborg Kommune meddeler, at Egernsundbroen vil være spærret for trafik i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde. Broen kan ikke passeres i følgende tidsrum: Mandag den 17. februar 2025 klokken 22:00 til tirsdag den 18. februar 2025 klokken 05:00. Tirsdag den 18. februar 2025 klokken 22:00 til onsdag den 19. februar 2025 klokken 05:00. Hvis arbejdet ikke kan […]

Læs mere...