Sydbank blandt landets største skattebetalere

Bente Holm Skylvad, Områdedirektør for Sydbank Sønderborg

Bente Holm Skylvad, Områdedirektør for Sydbank Sønderborg

3. februar 2023 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Sydbank sendte ikke mindre end 709 millioner kroner til statskassen i skattebetaling for året 2021. Det siger Bente Holm Skylvad, Områdedirektør for Sydbank Sønderborg, til SønderborgNYT:

”Vi bidrager til samfundet med en stor skattebetaling for 2021 og dertil kan lægges skatten fra de flere end 2.100 ansatte, hvor langt over halvdelen er ansat i Sønderjylland. Så vi giver en masser igen, når vi betaler så megen skat. Samtidig er vi meget omkostningsbevidste i hverdagen”.

Sydbanks regnskab for 2022 forventes offentliggjort i marts måned, men i 2021 viste regnskabet gode takter på alle poster og bankens overskud landede i 2021 på 1.746 millioner kroner før skat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter offentliggørelsen af regnskabet for 2021 igangsatte Sydbank en ny strategi, som skal skabe vækst i forretningen, blandt andet med afsæt i kampagnen ’Danmarks Erhvervsbank’, fortæller Bente Holm Skylvad  og glæder sig over et godt 2022:

”Årets første tre kvartaler af 2022  har vist flotte resultater for Sydbank, og det har også gjort, at vi har oprustet i Sønderborg på alle fronter og er i dag Sønderborgs største pengeinstitut målt på både kunder og medarbejdere”, siger Bente Holm Skylvad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydbank i Sønderborg er i dag et lokalt finanshus, hvor 49 medarbejdere tilbyder rådgivning af private, erhverv, investering og Privat Banking-kunder og for nylig fik Sydbank i Sønderborg tildelt ’Sønderborg i Arbejde-mærket’, som tildeles de virksomheder, der giver plads til mennesker i udsatte positioner, bekæmper sygefravær og fremmer god trivsel samt til de virksomheder der bidrager til styrkede kompetencer og uddannelse for fremtidens arbejdskraft.

Sydbank var den 12. største virksomheds-skattebetaler i Danmark i 2021.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...