Sygdom baner vej for nyt politisk formandsskab i vigtigt udvalg

SF’s Susanne Blegvad Posselt overtager formandsposten efter sygdom

Foto: Kommune TV

SF’s Susanne Blegvad Posselt overtager formandsposten efter sygdom

Foto: Kommune TV

30. april 2026 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Der er blevet sat et nyt formandskab i spidsen for Natur-, Klima- og Miljøudvalget, efter at udvalgets hidtidige formand er gået på sygeorlov.

Onsdag aften godkendte byrådet, at Asger Romme Andersen tager orlov på grund af helbredsmæssige årsager. Det har sat gang i en rokade i udvalget, hvor medlemmerne samme aften har peget på en ny udvalgsledelse i orlovsperioden.

Susanne Blegvad Posselt fra Socialistisk Folkeparti er valgt som ny formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget, mens Tom Hartvig Nielsen fra Socialdemokratiet indtræder som næstformand. De to skal nu stå i spidsen for udvalgets arbejde i den periode, hvor Asger Romme Andersen er fraværende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig betyder orloven, at der også sker ændringer i byrådet. Johanna Maria Precht træder fra den 29. april ind som stedfortræder for Enhedslisten. Hun overtager ikke blot pladsen i byrådet, men indtræder også i både Økonomi- og Strategiudvalget samt Natur-, Klima- og Miljøudvalget.