Symfoniorkestret er klar til at fejre nytåret

18. december 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

2015 får en festlig start med den traditionelle nytårskoncert i Sønderjyllands Symfoniorkester den 6. januar. Annette Heick og Bo Kristian Jensen er solister – og David Riddell holder lige som sidste år styr på de musikalske tropper.

Musikken til årets nytårskoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester spænder lige fra de klassiske ørehængere til populære sange som ”What a wonderful world”, musik af Kai Normann Andersen og musicalhits. På scenen bliver musikken kombineret med humørfyldt aflevering af Annette Heick og Bo Kristian Jensen.musik6

Artiklen fortsætter under annoncen

Annette Heick er en af de entertainere, som har brug for et visitkort på størrelse med et A4-ark. Hun er tv-vært, konferencier, sangerinde, danser, Guldkaramellen, Andersine, mor, boligbygger i Sverige, forfatter og pladeselskabs-direktør. På det seneste har hun spillet musical, udgivet CD i eget navn og været på turné sammen med sin far i showet “Nu stopper du, far!”. Hun er desuden ambassadør for Dansk Folkehjælp, som hjælper udsatte børn – og for Fairtrade Mærket, som arbejder for større bæredygtighed. Som selverklæret poptøs er hun garant for musikalske ørehængere og god underholdning, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Poptøsen Anette Heick er med i Nytårskoncerten i Alsion.

Poptøsen Anette Heick er med i Nytårskoncerten i Alsion.

Bo Kristian Jensen derimod, han er bare tenor. Oven i købet en klassisk italiensk en af slagsen – stemmen, altså, for selv er han opvokset i Sydhavnen. Han er uddannet på Oberlin Conservatory of Music i Ohio og på Operaakademiet i København. Siden 2006 har han sunget på Det Kgl. Teater i København, og han har også sunget på Deutsche Oper am Rhein, Den Jyske Opera, BBC’s Promenadekoncerter i Royal Albert Hall og på operafestivalen i Aix-en-Provence. Desuden har han været solist med de fleste store orkestre i Danmark, Singapore Symphony Orchestra og det svenske Radiosymfoniorkester. Til nytårskoncerten med symfoniorkestret kan man høre ham slå sig løs både alene og sammen med Annette Heick.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dirigenten David Riddell er en efterhånden fast bestanddel af Sønderjyllands Symfoniorkesters nytårskoncerter – og lidt af en spasmager på podiet. Den skotske dirigent er i dag bosiddende i Danmark, hvor han er kunstnerisk leder og chefdirigent for Randers Kammerorkester samt kunstnerisk leder af Aarhus Sommeropera. Ved siden af dirigerer han ofte orkestre i både Danmark og udlandet, og i år står han flere gange foran Sønderjyllands Symfoniorkester – både i symfoniske koncerter og i kurser for unge MGK- og musikskoleelever fra området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan købe billet HER

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...