Symfoniorkestret starter sæsonen med slavisk østeuropæisk koncert

24. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester tager hul på sæsonen 2017/2018 den 8. september med den hollandske mesterdirigent Kees Bakels på podiet og den armensk-danske pianist Marianna Shirinyan som solist.

Programmet byder på ouverturer af Rimskij-Korsakov, samt Rachmaninovs virtuose 2. klaverkoncert komponeret i 1900-1901.

Aftenen rundes af med Dvoráks 9. symfoni ”Fra den nye verden”, hvormed han for sit ophold i Amerika sætter et uforligneligt musikalsk mindesmærke, der er så fuldt af melodisk inspiration og vellyd – alt sammen med et umiskendeligt Dvorák’sk touch af livsglæde og raffineret orkesterklang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig er aftenens koncert et af de arrangementer som i efteråret 2017 markerer Alsions og Alsion Koncertsalens 10 års jubilæum.

“Vi rundede sidste sæson af med Kees Bakels som dirigent og nu er han tilbage for at åbne denne sæson, siger musikcehf Nikolaj Andersen til SønderborgNYT. Om musikken siger han:

“Det er en slavisk, østeuropæisk koncert og musikken er et hit. Også udenfor de klassisk lyttende kredse”, siger musikchefen.

“Den er nemlig brugt i mange film og også til kunstskøjteløb”, siger han videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Lidt dansk

Komponisten Rachmaninov er opvokset i Rusland, men flygtede efter revolutionen i 1917 og boede knap et år i Gentofte ved København.

“Han levde af at give koncerter, men da den spanske syge kom, blev det forbudt at samles og Rachmaninov tog til USA, hvor han blev sammen med sin kone og to døtre”, siger Nikolaj Andersen.

Hvis du vil nyde en aften med iørefaldende slavisk inspireret musik, så bestil din billet HER

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

20. april 2024 Erhverv, Nordborg

Ingen medalje til EUC Syds deltager ved DM i Skills

20. april 2024 Erhverv

Nu er Danmarks dygtigste bagere, tekniske isolatører, møbelpolstrere, anlægsstruktører og kosmetikere fundet. Unge fra 47 forskellige konkurrencefag har netop fået hængt en guldmedalje om halsen ved en storstilet afslutningsceremoni for DM i Skills 2024 – Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne, der i år blev holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde. Fra EUC Syd i Sønderborg deltog […]

Læs mere...