Syriske flygtninge hyrer menneskesmuglere

15. september 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Nogle af de syriske flygtninge transporteres til Danmark af menneskesmuglere, der koordinerer deres transporter, så der sættes flygtninge af ved flere politistationer indenfor meget kort tid. Indenfor en halv time blev 16 syriske flygtninge sat af med politiet i Herning, Silkeborg og Thisted.

De 16 asylansøgere har givet en nærmest enslydende forklaring til politiet i løbet af weekenden.

Syrisk flygtningelejr.

Syrisk flygtningelejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

– De har været en 10-11 dage undervejs, og de er kørt med lastbil og er senere blevet flyttet over i mindre lastbiler, siger Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Prisen for hele turen, som gik via Tyrkiet og Grækenland, var ifølge asylansøgernes forklaring 10.500 kr. pr. person.

– Hvis prisen er rigtig, så tilhører asylansøgerne næppe den nederste sociale tredjedel i Syrien, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Syrere foretrækker at flygte til Danmark, hvor det “kun” tager omkring otte uger at få behandlet sager om familiesammenføring.

Flere flygtninge sat af i Kolding

Tidligere søndag blev en 34-årig italiener anholdt, efter han satte fire syriske statsborgere af på Banegårdspladsen i Kolding.

Søndag eftermiddag opdagede en taxichauffør en sølvgrå hollandsk indregistreret Mercedes A, hvor en mand satte to voksne og to børn af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort før klokken 20 så et vidne en svensk indregistreret autocamper ved tankstationen Ingo på Haderslevvej i Kolding. Her blev 22 asylansøgere fra Syrien sat af.

En 40-årig rumæner blev anholdt og fremstilles mandag i grundlovsforhør.

Alle asylansøgere er sendt videre til Sandholmlejren.