Tabloid spiller sig fri af genrer på scenen i Sønderborg

Gruppen blander jazz, pop og funk i deres musik

Pressefoto

Gruppen blander jazz, pop og funk i deres musik

Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der er lagt op til en aften, hvor genrer flyder sammen, og hvor musikken ikke lader sig sætte i bås når gruppen Tabloid gæster Mejeriet den 24. april. Fem musikere går på scenen med et fælles udtryk, der både trækker på jazz, pop og noget midt imellem.

Bandet er aktuelt med et nyt album, hvor de har arbejdet sammen om både sangskrivning og indspilning. Målet har været at fange den energi, der opstår, når de spiller sammen i samme rum, og derfor er flere numre indspillet live med plads til både små fejl og spontane øjeblikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag Tabloid står Johannes Wamberg, Jonathan Bremer, Oilly Wallace, Felix Ewert og Malthe Rostrup, som tilsammen bringer erfaring fra både pop og jazz. Det giver et udtryk, der både er teknisk stærkt og let at gå til, og som trækker referencer fra alt fra 1980’ernes fusion til nyere indie og internationale inspirationer.

Koncerten finder sted fredag den 24. april 2026 klokken 20:00 på Mejeriet.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...