Tæt på 150 kvinder dansede pardans – uden partner

17. februar 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag dukkede et par enkelte herrer og et væld af kvinder op i en bygning i Egernsund, hvor de skulle opleve Ballroom Fitnes.

“Vi er nogle stykker, der dansede det på vores ferie sydpå”, siger Pia Bind fra Restaurant Bind til SønderborgNYT.

Kvinderne blev enige om, det kunne være sjovt at lave et arrangement i Sønderborg.

“Vi blev enige om, at deltagerne skulle betale for at være med. Men der skulle ikke være nogen, der skulle tjene penge på det og derfor var adgangsbilletten at sende 125 kroner til Julemærkehjemmet via MobilPay”, siger Pia Bind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi havde regnet med, at der ville komme 30-40 stykker, men vi er 150”, siger Johnna Maibom, der også bød velkommen i bygningen på Havnevej, som til daglig huser blandt andet luksusbiler.

Næsten som i Vild med Dans

Ballroom Fitness er sat sammen af de traditionelle danse, som man ser i tv-udsendelsen Vild med Dans.

“Her danser vi bare pardans uden partner – og I kan være helt rolige. Det er som i Vild med Dans, men vi stemmer ikke nogen ud”, sagde instruktør Lisbeth Dalsgaard i sin lille optakt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nu en gang sådan, at kvinder er vildere med dans end mænd er.

“Så I forestiller Jer bare, at i danser med en partner og der er næsten frit valg på alle hylder. Georg Clooney er min og ham har jeg danset med i ni år”, sagde Elisabeth Dalsgaard.

Musikken blev sat i gang og kvinderne gav den gas med vrikkende hofter og flirtende blikke til hver deres fiktive partner.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...