Tag cyklen når du skal i Zulu Sommerbio

17. juli 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag og lørdag er det atter tid til årets to udendørs biografaftener med Zulu Sommerbio. Sædvanen tro regner

arrangørerne med stor tilstrømning og opfordrer derfor de, der kan, til at komme til Sønderborg Slots parkeringsplads med enten cyklen eller gåben. De, der kommer i bil, kan passende parkere enten på Misses Plads ved det ny rådhus eller på skøjtebanens plads ved broen.

TV2 Zulu sætter storskærmen op på parkeringspladsen ved Sønderborg Slot. Hvis man vil sidde behageligt, kan man medbringe puder, tæpper eller lave stole. Arrangørerne vil som sidste år forsyne publikum med rigelige mængder plastikposer, sådan så man kan samle sit affald op efter sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag aften står den anmelderroste film ”The Big Short” på programmet. Lørdag byder på et regelret klassiker, nemlig den seneste James Bond-film, ”Spectre”. Begge aftener starter filmene klokken 21.45, men pladsen vil fyldes op allerede en time inden.

Der er gratis entre.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...