Tag med Historisk Samfund på besøg i Ulkebøl Kirke

31. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Historisk Samfund i Sønderborg inviterer til kirkerundvisning den 15. februar kl. 19.30, hvor sogne- og ungdomspræst Christina Holm Egelund vil vise rundt i Ulkebøl Kirke.

Ulkebøl Sogn, der er det største landsogn på Als, omfatter hele Kær Halvø i nord samt Ulkebøl – Vollerup området og strækker sig helt ud til Klinting Hoved ved Sønderborg Bugt, skriver Historisk Samfund Sønderborg i en pressemeddelelse.

Sognet var fra gammel tid et landsogn.

I dag har det over 5000 indbyggere, som for en stor dels vedkommende bor i parcelhuse og boligblokke. Ulkebøl Kirke er en af Danmarks største landsbykirker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Oprindeligt omfattede sognet hele det nuværende Sønderborgs område og endnu i 1500-tallet omtales Sønderborgkirkerne som kapeller på grund af deres anneksforhold til Ulkebøl.

Ulkebøl Kirke er som langt de fleste af vores middelalder kirker bygget omkring år 1200. I 1500-tallet blev der til det romanske skib tilført et tårn i vest og et våbenhus mod syd. I 1787 blev kirken forlænget mod øst med næsten samme længde som det gamle skib, og fik derved sin nuværende størrelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vil Christina Holm Egelund fortælle om.

Efter rundvisningen i kirkien indtages Degnegården til en kop kaffe.

Christian Bo Bojesen/Sønderborg kreds