Tag med til Stella Polaris og nyd musikken gennem hele dagen

5. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Så er det igen tid til at finde tæpper, solhat og madkurv frem.

Lørdag den 12. august klokken 12 – 21 slår Stella Polaris atter tonerne an til en hyggedag i godt selskab og med god musik på plænen ved Sønderbolrg Slot.

Verdens største gratis chill-out-event har i år 20 års jubilæum.

Sønderborg Slots grønne omgivelser matcher den afslappede stil der findes til festivalen, og som er begivenhedens helt store varemærke.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gæsterne smider sig i græsset, køber lidt koldt at drikke i baren, og lidt godt at spise, og kan derfra nyde et væld af bands og DJ’s gennem hele dagen. Stella Polaris er altid gratis og 2017 er ingen undtagelse”, siger Kalle Bremer fra Stella Polaris.

Han afslører, at gæsterne i Sønderborg allerede kan glæde på forhånd til musikken:

“Specielt er jeg meget glad for, at vi har fået overtalt Back to Back at komme til Sønderborg og lave et specielt Stella Polaris-akustisk set, men også Wangel glæder jeg mig mega meget til. Og så ikke at forglemme engelske Martha Tilston, der leverer den sprødeste vokal man kun kan glæde sig til”, siger Kalle Bremer i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Leg til børn

I år tænker Stella Polaris særligt på de mindste gæster, så der vil være et særskilt lege- og aktivitetsområde til børn.
Stella Polaris har desuden er særligt godt øje til Sønderborg som location.

“Stella Polaris i Sønderborg er noget man hvert år glæder sig til. Specielt med historiske Sønderborg Slot og de smukke omgivelser med vandet omkring giver en helt særlig stemning. I Sønderborg er der også en meget større lokal stolthed og alle kender hinanden, og kommer gerne hinanden ved. Derudover er der så fantastisk samarbejde med kommunen, at man kun kan se frem til dette skønne samarbejde hvert år”, siger Kalle Bremer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om Stella Polaris

Stella Polaris er en festival, båret af frivillighed, og har eksisteret siden 1997.

Idégrundlaget bygger på chill out/ambient musik, som er elektronisk musik med vægt på lydflader og afdæmpede rytmer. Stella Polaris spilles altid i naturskønne områder, som matcher festivalens sjæl og stil.

Med chill-out musikken i centrum handler festivalen i høj grad om at nyde naturen og hinanden, hvad enten man kommer for at danse til rytmerne eller nyde dem fra et tæppe i græsset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Festivalpladsen tilbyder boder med mad og drikkevarer, og alle er velkomne til Stella Polaris.

Et klik på billedlinket – og du kan se billeder fra sidste års Stella Polaris.

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...