Takket være Broager Sparekasse kan korsangerne nu se dirigenten

13. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 94)

 

Broager Egnskors nye dirigent-podie blev indviet på Plejecentret Vesterdalen, hvor beboerne også fik mulighed for at synge med.

Det nyanskaffede podie er sponsoreret af Broager Sparekasses Lokalpulje.

Vi er rigtig glade for, at en lokal virksomhed som Broager Sparekasse er med til at bakke op om et initiativ som vores. Vi er 38 medlemmer i koret, og vi øver en gang i ugen og tager ud og synger forskellige steder nogle gange i året, siger Broager Egnskors formand, Eva Frederiksen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Podiet gør, at alle i koret kan se dirigenten, Bettina H. Munch, som styrer tempo og tone igennem sangene. Podiet er nemt at klappe sammen og tage med, når koret skal bruge det.

Næste gang koret skal optræde offentligt, er til indvielse af Broagerhallen den 18. marts. Her kommer det nye podie også til gavn.

Nye sang-glade er velkomne

 

Selvom koret har en fin størrelse på 38 medlemmer, tager de gerne imod nye, som kan lide at synge og vil være en del af et godt socialt fællesskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil meget gerne have flere medlemmer, og især mænd. I øjeblikket er der kun 5. Hvis man bare kan lide at synge, skal man nok lære det, så man skal ikke holde sig tilbage, fordi man tror, at man ikke synger godt”, siger Eva Frederiksen.

Lokalpuljen 

Fire gange i året uddeler Broager Sparekasses Lokalpulje 50.000 kr. til lokale initiativer og anskaffelser.

Næste ansøgningsfrist er den 31. marts 2017.

Læs mere her.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)

 

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)