Teknik- og Miljøudvalgets politikere er i tættere dialog med borgerne

3. april 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Flere borgermøder, tidlig vurdering og screening af ansøgninger, møder med naboer til nye projekter eller interessenter i naturen. Det er nogle af metoderne, som Teknik- og Miljøudvalget satser stærkere på i en indsats for at træffe de rette beslutninger.

Borgerne ser ud til at tage godt imod den fremstrakte hånd, skriver kommunen.

”Jeg er stor tilhænger af dialog med borgerne. Det er borgerne, der kender deres omgivelser bedst og dem, der skal leve med evt. ændringer. Min oplevelse er, at vi får de bedste løsninger i tæt dialog og god forståelse med hinanden, og jeg møder også tit borgere, der siger, at de føler sig godt tilpas med at blive orienteret og spurgt”, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi inviterede naboerne til JF-grunden til informationsmøde tidligt i processen. Og de, der ønskede at søge puljerne til bystrategierne, har vi inviteret til møder, hvor vi kunne hjælpe dem med at kvalificere deres ansøgninger. På borgermødet i Nybøl forleden, hvor vi fortalte om det nye boligområde, kom en borger hen og sagde, at de var rigtig glade for at blive hørt i processen. Jeg er sikker på, at det er den rette måde at gøre tingene på, og derfor investerer vi også gerne tiden i det”, siger Aase Nyegaard.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...