The Heartland Sessions: Ronald Mossom Band

4. november 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

topFørste band i den lille præsentationsrunde  – op til The Heartlands Sessions på Alsion 22. november – er Ronald Mossom Band. Bandet består af fire voksne knægte, Ronald Mossom Nielsen, bandchef , og idémanden bag bandets musik og sange samt en af  to guitarister. På bas finder man Asger Hermann, og bandets anden guitarspiller er Hans Werner Roschnowski. Sidst, men ikke mindst, finder vi Carsten Holm Jensen på trommerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

lillebass

Bassisten og vokalisten Asger Hermann

Selvom bandets nuværende besætning er ret ny, er det fire meget erfarene musikere, vi har med at gøre. Tæller man deres samlede musikalske erfaring sammen, lander vi i nærheden af 200 års musikalsk erfaring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som så mange andre bands, så er Ronald Mossom Band et sammenrend af musikere, der tilfældigvis er rendt på hinanden til forskellige musikalske begivenheder rundt om i det lokale og har fundet ud af at de svinger godt sammen og har samme musiksmag.

Bandet spiller, hvad de selv kalder for Americana, en blaninding af blues, rock og folk musik, hvor hovedparten er egne numre, komponeret og skrevet af Ronald Mossom selv. Men udover egne numre, fortolker de også andres numre. På playlisten finder vi navne som Bob Dylan samt Jackson Browne og Joni Mitchell  m.m.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man lytter til bandet, så er det tydeligt at de elsker at spille musik.

Hyggelig øveaften

lille

Bandets anden guitarist og vokalist, Hans Werner Roschnowski

Tirsdag aften er bandet samlet i Søgaard, hvor planen er at øve.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er fire meget veloplagte herrer der mødes denne tågede tirsdag aften. Hvor der er koldt og ugemytlig udenfor, så er der smil og hjerterum indenfor i det trange øvelokale, som faktisk blot er et lille værelse på små 10 kvm bagerst i Hans Werner Roschnowski’s hus.

Drengene er lige nu i fuld gang med at øve de numre igennem, som de skal spille på Bobby Festivallen lørdag.

Pludselig stopper musikken og debatten går på, om Hans Werner spillede for hurtigt eller for langsomt i det ene stykke. Efter lidt snak bliver de enige om at prøve igen og denne gang sidder nummeret lige i skabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Præcis som det skal.

lilletrom

Carsten Holm Jensen sørger for at banke på trommerne i den rigtige rytme

Det er ikke sidste gang de fire musikere pludselig stopper midt i et nummer for at drøfte, om de skal spille lidt hurtigere, lidt langsommere, om der skal lidt mere bas på, eller om er der for meget tromme.

På spørgsmålet om, hvad planerne er for bandets nærmeste fremtid, svarer Ronald Mossom Nielsen efter lidt overvejelse:

“Vi har det skide skægt når vi mødes hver tirsdag og øver, men vi vil også rigtig gerne lidt mere ud og spille”, siger Ronald Mossom til SønderborgNYT og fortsætter efter et par sekunder:

“Specielt glæder vi os til at stå på scenen til Bobby Festivallen, men vi glæder os også rigtig meget til at spille på Alsion til The Heartland Sessions”.

Her kan vi måske lige indskyde, at Ronald Mossom har deltaget i Bobby Festivallen lige siden den startede tilbage i 1987, så han er vel efterhånden det man kan kalde en Bobbyveteran.

“Det er en rigtig stor oplevelse for amatørmusikere at spille i Alsion.” siger Ronald Mossom til SønderborgNYT” og fortsætter:

“Her får man en fornemmelse af at man står på en stor scene og spiller for rigtig mange mennesker”.

Bestilte selv plads

lillemos

The Grand Old Man, forsanger, idemanden bag mange af teksterne og musikken, Ronald Mossom Nielsen

Det er bestemt ikke tilfældigt, at bandet kommer til Heatland, forklarer Ronald Mossom:

“Vi kender Brian O’Driscoll fra vore jamsessions ude på Frøken Jensen i Skelde”, siger Ronald Mossom og fortsætter

“Efter sidste års Heartland Session, ringede jeg til Brian O’Driscoll for at meddele ham, at i år agter Ronald Mossom band altså at spille med på festivallen”. Og sådan blev det.

 

 

 

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...