Fredag aften stod Thomas Helmig på scenen i Alsion, helt mutters alene. Showet er en del af hans turne rundt i landet, hvor han stiller sig op på scenen og underholder publikum helt mutters alene kun bevæbnet med sin guitar og sit flygel.
Når man tager et kig ude over aftenens publikum, kan man ikke ungå at bemærke at der er et overflod af østrogen tilstede denne aften. De mandlige publikummer fylder ikke ret meget i salen. Men Thomas Helmig rammer måske også de piger, der var teenager tøser dengang han storhittede, man kunne fristes til at sige at han var for dem, hvad Justin Bieber er for de unge teenage piger idag.
Hvis ikke at man via synet, havde opfattet at det var pigernes aften, så kunne man umuligt undgå at opfatte det, da han spillede klassikeren “Nu hvor du har brændt mig af ” hvor han eftertrykkeligt fik sat gang i pigekoret over hele salen. Det var faktisk også den røde tråd gennem hele aftenen, Thomas Helmig havde igennem hele aftenen det kvindelige publikum i med sig uden at han på noget som helst tidspunkt behøvede at anstrenge sig.
Efter små to timers optræden var der ingen tvivl om at publikum fik hvad de kom efter, en god aften med masser af mulighed for at synge med nogle af Helmigs store hits igennem tiden.