Tidligere DR-journalist julehygger med Ældresagen

Arkivfoto

Arkivfoto

2. december 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvor bor julemanden, når han er på ferie?

På et ho-ho-tel…

Måske en af de vittigheder, den tidligere DR-journalist Flemming Nielsen fra Egernsund har på programmet onsdag den 3. december på Notmarkhus.

Klokken 19.00 slår Ældresagen Augustenborg-Sydals døren op til en god gang alsisk julehygge med Flemming Nielsens “show” på sønderjysk og alsisk, “Man i e’ tyn – å kuen i e’ balle”.

I aftenens anledning er det “kogt ned” til en time.

Der skal nemlig også være tid til lottospil og kaffe.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der har været stor interesse i år på at hygge sig i selskab med vores lokale dialekt – og jeg har været rundt i hele Sønderjylland med mine i alt tre foredrag”, fortæller Flemming Nielsen til SønderborgNyt.