Til oktober skal cancerramte teenagere på oplevelsestur i Sønderborg

20. juli 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lokalafdelingen af Foreningen Cancerramte Børn har lejet nogle feriehuse i Marina Fiskenæs og feriegæsterne bliver cancerramte børn og unge fra Sønderborgområdet og resten af landet.

“Vi vil selvfølgelig gerne give børnene en god oplevelse, når de kommer en weekend i slutningen af oktober. Men allervigtigst er det, at de får snakket med hinanden”, siger Stig Hallenslev fra Nordals.

“De unge er – eller har været – ramt af forskelige typer cancer og derfor har behandlingsforløbene været forskellige. Nogle har været gennem en operation, andre i kemo og nogle har fået strålebehandlinger”, siger Stig Hallenslev og fortæller videre, at teenagerne er rigtigt gode for hinanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er de, fordi de ved, hvordan det er at få kræft og de ved, hvordan man har det, når man er i behandling, ved hvad der føles og tænkes. Trods egne udfordringer, så har de unge stor forståelse for hinanden og når de er sammen er de særdeles hjælpsomme”, siger Stig Hallenslev til SønderborgNYT. Og teenagerne har virkeligt brug for at mødes.

“Det har de, fordi de gennem årene med behandlinger, bliver meget afhængige af deres forældre og det er jo det stik modsatte teenagere ønsker”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen kontaktede Lena Krag Schmidt fra Park by Mens Cut og spurgte, om hun ville hjælpe med at sikre de unge nogle gode oplevelser.

“Det kunne jeg slet ikke sige nej til og jeg er rigtig glad for, at jeg kan gøre noget”, siger Lena Krag Schmidt til SønderborgNYT. Og hun har lovet, at de, der har lyst, gratis kan blive klippet og få stylet håret.

Flere kan være med til at gi’

Lene Krag Schmidt plejer at holde sin egen Knæk Cancer-auktion i Park by Mens Cut, hvor de indtjente penge går til Knæk Cancer-indsamlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men i år har Coronaen gjort, at jeg ikke kan forsvare at samle det nødvendige antal mennesker i salonen, så det er bare så dejligt alligevel at kunne gøre en forskel for kræftpatienter – og her møder jeg de børn og unge, som det handler om”.

Lena Krag Schmidt agter at kontakte andre, så de også kan være med til at give de cancerramte unge mennesker en helt forrygende dag i Sønderborg, en dag der handler om hygge og gode oplevelser – og ikke om kræft, kemo, bivirkninger og frygt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om foreningen på hjemmesiden cancerbarn.dk

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...