To dage med jysk-fynske mesterskabskampe

FC Sønderborgs U15-hold. Pressefoto
FC Sønderborgs U15-hold. Pressefoto
22. juni 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

To dage er gået med jysk-fynske mesterskabskampe for FC Sønderborgs U15 og U13 hold.

”U15 spillede tirsdag aften en rigtig god kamp, de spillede 2-2 i den ordinære spilletid, herefter var der straffesparkskonkurrence og desværre blev det til et nederlag på 7-6. En super flot sæson og så slutte af i en finale, er et super godkendt resultat så drengene skal være stolte af det de har opnået”, siger sportschef Erik Nielsen i en pressemeddelelse.

U13 har onsdag vundet deres kamp 1-0 og blevet Jysk/Fynsk mestre, det blev fejret i bedste stil med pokal, børnechampagne og vandkamp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet til 1-0 blev sat ind af Villads et minut inde i overtiden. Et meget godt og sammenspillet hold med en ung og ambitiøs træner, som bliver utrolig spændene at følge fremover.

”U14 blev nummer to i deres pulje og det samme gjorde U17, så vi ser frem til en spændene sæson efter sommerferien”, siger Erik Nielsen.