To-dages budgetseminar – nu er partierne klar til forhandlingerne

14. september 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommunes byråd har de seneste to dage været samlet til budgetseminar, hvor budgettet for 2019 og de efterfølgende år er blevet drøftet. Byrådet er gået ind til seminaret med en klar opgave, fortæller borgmester Erik Lauritzen:

“Kommunens økonomi hviler fortsat på en solid kassebeholdning. Men der er ikke balance mellem indtægter og udgifter. Den balance skal vi have genoprettet. Vi er ikke i problemer, men det er nødvendigt at begrænse vores udgifter de kommende år. Heldigvis er vi enige på tværs af byrådet om de store linjer, og vi har efter seminaret et godt grundlag for de endelige forhandlinger”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter kommunalvalget i efteråret aftalte byrådet en teknisk konstituering, der betyder, at alle partier arbejder sammen om de store linjer. Derfor er der også enighed om retningen, og der arbejdes henimod et fælles budgetforslag fra alle partier. Der har været en positiv dialog mellem partierne på budgetseminaret.

Stadig plads til udvikling

Et af de emner Byrådet drøftede er, hvor meget Sønderborg Kommune skal bruge på udviklingsprojekter i de kommende år. Her er der bred opbakning i Byrådet til stadig at prioritere projekter som udvikling af Sønderborg Lufthavn og Nordals Ferieresort.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvom vi er nødt til at reducere udgifterne på nogle områder, er vi enige om, at vi fortsat skal udvikle projekter i hele kommunen, som kan være med til at sikre vækst og udviklingsmuligheder på den længere bane. Der er positiv udvikling omkring Nordals Ferieresort, og vores analyser viser, at vi skal give lufthavnen et løft, hvis den stadig skal være en del af infrastrukturen for virksomheder og borgere i kommunen”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

I løbet af seminaret deltog også kommunens Hoved-MED-udvalg, der repræsenterer kommunens ansatte. De fik en orientering om status på drøftelserne og havde en dialog med byrådspolitikerne om budgetarbejdet. Hoved-MED-udvalget anerkendte Byrådet for at tage politisk ansvar for at prioritere effektiviseringerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den kommende uge er der planlagt flere møder, hvor forhandlingerne fortsætter.

Det endelige budget vil bliver vedtaget på byrådsmødet den 3. oktober.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...