TØRFISK spiller i Augustenborg i oktober

23. april 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I 38 år har bandet TØRFISK, som er fra Thyborøn, turneret rundt i det ganske danske land og endda med samme besætning, som da det hele startede i 1981!

Nu er turen kommet til Augustenborg.

Den 26. oktober spiller den populære gruppe i Augustenborghallerne.

“Det bliver en festlig aften kan vi godt love”, siger Poul Andersen, eventmanager i Midtals Idrætsforenings Kulturafdeling i en pressemeddelelse.

“Ud over at vi glæder os til at byde velkommen til TØRFISK, så kan man også varme op med ‘Sandvejs-Buffet’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan.

Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme.

Så der er noget at glæde sig til, for TØRFISK’s koncert vil blive en blanding af både det nye og det velkendte.

For når man har et helt “Vesterhav” af numre i bagkataloget, er det svært at sige farvel til de gamle sange. Og så er der den simple grund, som de selv siger: At de ikke mønstrer mere end tre-fire akkorder på strengeinstrumenterne”, som netop de gamle numre er bygget op over.

Artiklen fortsætter under annoncen

På gensyn til TØRFISK i Augustenborghallerne, 26. oktober kl. 20.00 – Buffet kl. 18.30.

Køb billet HER på LINKET