Tom Buk-Swienty: Jeg blev nærmest suget ind i Hans Horns utrolige historie

9. oktober 2017 Kultur

Tom Buk-Swienty fik flere end 160 mennesker til at trække en tur til Alsion, hvor de kunne høre, hvordan han nærmest blev kaldet til at skrive sin seneste bog, Det ensomme hjerte, der handler om en mands liv med nazismen helt tæt på.

Den 92-årige kvinde er Hans Horns kusine- og hun kendte historien inden Tom Buk-Swienty gik i gang med at skrive

“Det var i 2013 jeg fik en mail fra nogle mennesker, der gerne ville sende noget materiale om Hans Horn, der havde efterladt sig en masse skriverier med tegninger og akvareller til. Jeg var på nippet til at takke nej – men tanken om at høre om nazismen indefra og fra et helt almindeligt menneske, der på ingen måde var nazist, fangede mig”, siger Tom Buk-Swienty i et foredrag hos Lof-Syd.

Inden foredraget gik i gang, kom en ældre dame hen til Tom Buk-Swienty og fortalte, at selvom hun ikke havde læst bogen, så kendte hun historien.

“Hans Horn var nemlig min fætter og jeg har fået det hele fortalt”, sagde hun.

Gråsten og Broager

Hans Horns mor er fra Gråsten og hans far fra Broager – og her er vi tilbage i tiden før genforeningen.

“Hans Horns far havde en trygt job i postvæsnet, så efter genforeningen flyttede familien til Kiel, hvor faderen fortsatte i postvæsnet”, siger Tom Buk-Swienty. Moderen var yderst musikalsk og det samme var Hans Horn, der spillede cello og kunne have nået det allerhøjeste niveau.

Det Tredje Rige begynder at vokse op omkring Hans Horn, som blev født i 1921.

“Hans Horn bliver soldat i 1941 og sendes til Østfronten, hvor han ender med at blive såret så hårdt, at han bliver sendt hjem – og gennem hele soldatertiden skrev han dagbog, selvom det var strengt forbudt.

“Men han måtte have afløb for alle de grusomheder, som han blev vidne til. Et sted fortæller han om en ung russisk mand, der får stukket en spade i hånden og beordret til at grave et hul på 200 gange 70 centimeter. Efter russeren har gravet bliver han skudt og lander i sin egen grav”, siger Tom Buk-Swienty.

Hans Horn Skriver sine omfattende optegnelser i Danmark, som han flytter til efter krigen. Først var han læse i Skagen og senere i Bov.

Ensomme Hjerte. Hans Horn

“Det bliver til hele 5000 sider og jeg er jo historiker, så jeg fandt frem til nogle fra hans familie for at sikre mig, at alting var, som det er beskrevet. Og hele samlingen med de legende, smukke, groteske og grusomme historier holder – og så er der oven i købet en masse akvareller, som illustrerer samlingen”, siger Tom Buk-Swienty.

Titlen Det ensomme hjerte er valgt, fordi der er en akvarel, der viser et hjerte fyldt med poesi – omgivet af den stålsatte nazisme.

“Sådan et hjerte vil være ensomt”, siger Tom Buk-Swienty.

Tom Buk-Swienty viser et billede af Hans Horn og de 26 andre drenge fra hans skoleklasse.

“Seks af dem overlevede krigen – de to af dem blev såret og en tredje begik selvmord. Så nazismen ramte hård ind i ganske almindelige mennesker”, siger Tom Buk-Swienty, der næsten tømte sin kuglepen for blæk i pausen, hvor han signerede bøger.

“Jeg er så heldig, at både læsere og anmeldere har taget rigtigt godt imod bogen”, siger han.

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk