Torsdagscafé med digteren Casper Eric

18. november 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

 

 

Mød en af Danmarks unge og mest anerkendte digtere Caspar Eric kl. 16 på Biblioteket Sønderborgs næste Torsdagscafé.

Caspar Eric blev kaldt hashtag-generationens poet, da han i 2014 udgav sin første digtsamling ”7/11”. Med referencer til de sociale medier og popkultur, skriver Caspar Eric ligefremt om det at være ung, fortæller Sønderborg Bibliotek i en pressemeddelelse.

Hør ham læse op fra sin seneste udgivelse, langdigtet ”Nike”. I den skriver Caspar Eric om forlist kærlighed, og uden at gøre sig selv til offer forsøger han med afsæt i sin egen spastiske lammelse at placere “den uperfekte krop” i en kultur, hvor normen er den perfekte krop.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.