Tour-frivillige melder sig for at blive en del af den gule folkefest

8. marts 2022 Tour de France Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag formiddag kom der hele 21 nye frivillige, som gerne vil være med til at gøre Tour de France til en folkefest.

Det oplyser Fritidsforvaltningen og tilføjer, at der løbende er folk der ringer for lige at spørge ind til det med at være frivillig, så de kan tænke lidt, inden de melder sig til.

Mandag aften var en stor del aff de frivillige, som allerede har tilmeldt sig, samlet i Sønderborg teater, hvor de hørte, hvorfor Touren kommer til Sønderborg og også hvilke opgaver, der skal bruges frivillige til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tour de France bliver den største begivenhed nogensinde i Sønderborg Kommune.

“Der kommer ikke større begivenheder end Touren til Sønderborg i min borgmestertid, hvilket vil sige de kommende otte år”, sagde Erik Lauritzen og fortalte, det er rigtigt dejligt, der er mange, som har lyst til at være frivillige.

“Store arrangementer, som for eksempel Royal Run og cykelløbet Danmark Rundt, kan ikke lade sig gøre uden frivillige. Og sjovt nok er de, som melder sig som frivillige, allerede frivillige andre steder”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Talsmanden for Tour de France i Danmark, Alex Pedersen, fortalte, at der skal bruges rigtig mange frivillige i verdens største cykelløb.

“Det er stort og det er i Tour de France, at cykelholdene tjener deres penge hjem”, sagde han. Et cykelhold har et budget på omkring 300 millioner kroner og det er på Tourens etaper, de skal vise deres trøjer frem. Det er nemlig under Touren, der er flest tilskuere og tv-seere.

“Og det betyder også, det er alletiders chance til at vise Sønderborg frem”, sagde Alex Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke alene Sønderborg Kommune, som er på udkig efter så mange frivillige som muligt. Det samme er den danske Tour-ledelse.

“Vi skal bruge frivillige, som vil stille afspærringer op langs ruten umiddelbart inden feltet kommer susende og tage dem ned igen, når den sidste motorcykel har passeret. Og vi skal bruge frivillige, som kan guide tilskuere, der står langs ruten”, sagde Jan Samuelsen, som har ansvaret for rute og de frivillige hjælpere på den. Han skal også sikre at luftrummet er frit samt at veje og broer spærres for trafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Tour de France ruller, så booker Tour-ledelsen 3500 sengepladser i de byer, hvor feltet skal overnatte og mediefolk booker 1800 sengepladser.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...