Tour-optakt: Sjove cykelaktiviteter – skal du med?

16. juni 2021 Tour de France Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 3. juli er der sjove cykelaktiviteter, quizzer og konkurrencer for at markere, at der er et år til Tour de France i Sønderborg – og du kan sagtens være med, skriver Sønderborg Kommune.

Om du er med på mormorcyklen, mountainbike, den et-hjulede, BMX eller tandem, er op til dig.

Pointen er, at vi sammen med dig har lyst til at vise hvor fedt, sjovt og sundt cykling er.

Klik ind her på sonderborg.dk/tour og se, hvilken aktivitet du har lyst til at være med i.

Artiklen fortsætter under annoncen

“At få Tour de France til Danmark og til Sønderborg er et teamwork – og det er det forresten også at køre cykelløb”, sagde Jesper Schack forleden. Han er en af ildsjælene, som siden 2012 har arbejdet på at få verdens største cykelløb til Danmark.

Hvis der er nogen, som synes, at det var stort at have Spejderlejren eller Bon Jovi, så skal de bare vente og se, når Touren kommer.

“Vi regner med, at der kommer mindst 75.000 gæster til Sønderborg søndag den 3. juli næste år og så er Touren jo en oplevelse, som man kan få, hvis man stiller sig et sted på ruten – og det koster ikke penge”, sagde Jesper Schack og tilføjede:

Artiklen fortsætter under annoncen

“I kan simpelthen ikke forestille Jer, hvor stort det bliver”.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...