Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

U11 med medaljer fra regional turnering. Pressefoto
U11 med medaljer fra regional turnering. Pressefoto
26. april 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet.

Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton.

Holdkampe i badminton spilles over et antal singler og doubler, hvor hver vundet kamp giver point.

U11 spillede puljekampe lørdag, hvor de kom videre til kvartfinalen efter to velspillede holdkampe. Senere skulle kvartfinalen spilles som desværre endte med et nederlag. Søndag stod den på placeringskampe. U11 holdets bedste spiller kunne desværre ikke være med til DMU da han var kommet til skade kort tid inden finaleweekenden.

Artiklen fortsætter under annoncen

U13 endte i placeringskampe og U15 endte med en flot 6. plads.

Holdkampene i badminton er en god måde at styrke fællesskabet i en individuel sport som badminton.

Hvis man er interesseret i at spille badminton så gå ind på Dybbøl Badmintons hjemmeside, dybbolbadminton.dk, for at finde mere information om bl.a. træningstider og kontaktpersoner.