Fredag formiddag skulle en kvinde køre væk fra parkeringspladsen ved Bilka i Sønderborg, men en anden bil kørte ind foran hende.
“Manden i bilen gjorde tegn til, at kvinden skulle komme hen til ham og det gjorde hun”, siger vicepolitikommissær Svend Erik Lassen til SønderborgNYT.
“Manden spurgte om vej til Aalborg Sygehus og imnes kvinden talte med ham, var der en anden person, der snuppede hendes dankort, der lå i hendes bil”, siger Svend Erik Lassen.
Kvinden kontaktede straks banken for at spærre kortet, men der var allerede hævet på det.
“De to tricktyve er østeuropæere og mellem 30 og 40 år”, siger Svend Erik Lassen.