Tysk rederi vil sejle faste ture mellem Flensborg og Sønderborg

Kurs mod Flensborg. Arkivfoto: Ole Kæhler

Kurs mod Flensborg. Arkivfoto: Ole Kæhler

6. december 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Et tysk rederi har henvendt sig til Sønderborg Havn og Sønderborg Kommune med ønske om at starte en fast turbåd mellem Flensborg og Sønderborg fra midten af marts måned. Rederiet ønsker at sejle to til tre gange dagligt med op til 50 passagerer mellem Flensborg og Sønderborg til ultimo oktober.

Sikkerhedsregler siger, at området, hvor båden ligger til, skal overvåges af et kamera, og der skal være afspærring, hver gang båden anløber havnen, indtil den igen sætter kurs mod Flensborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

De sikkerhedsmæssige engangsinvesteringer beløber sig til 45.000 kroner til køb og montering af et overvågningskamera og lovpligtig afspærring. Regningen lægges over til Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst.

”Skønt at se, at flere turbåde kan lægge til i Sønderborg. Det skaber liv på havnen og er godt for Sønderborgs profilering som udflugtsmål. Således kan Sønderborg fremstå som område, der både kan nåes til vands, til lands og fra luften – skib, tog, bus og fly. I Slesvigsk parti ser vi den ekstra driftsudgift, som en investering i området”, siger udvalgsmedlem Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg glæder mig til at se lidt ekstra liv i byen, som de sejlende turister sammen med andre kan tilføre vores museer og restaurationsbranche. Det er også et tiltag, der skal nå kommunens mål om at kommer blandt de fem bedste turistbyer i Danmark”.

”En fast sejlrute mellem Sønderborg og Flensborg styrker både de to byers samhørighed, men er også endnu en perle i rækken af spændende turisttilbud, der skaber en attraktivt turistdestination”, siger det socialdemokratiske udvalgsmedlem, Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre bakker også op

”Det er et spændende turist-initiativ, som vi gerne vil bakke op omkring, selv om det koster lidt penge. Det bliver ikke en spritbåd vi får tilbage, men en rute de planlagte 2-3 afgange om dagen”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre.

”Det gode muligheder for turister og alle os andre for at nyde en smuk sejltur på Flensborg Fjord og opleve de to byer på en lidt anden måde”, siger han til SønderborgNYT.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...