I et rækkehus i Frederiksparken var et vindue blevet brækket op. Det er ikke klart, om der er stjålet noget, men tyven havde til gengæld efterladt en scooter i garagen.
Det oplyser politiet, som fortæller om de seneste indbrud, der er skrevet i døgnrapporten.
I tidsrummet fra 23. september til torsdag blev der begået indbrud i en lejlighed på Rypevej i Langesø. Der blev stjålet et dameur og to vielsesringe. Derudover løb tyvene med et 32” Sony fladskærms-tv og et par cowboybukser.
Natten mellem onsdag og torsdag blev en dør sparket op til en lejlighed i Morbærhegnet. Tyven havde været i hele lejligheden, men umiddelbart var der kun blevet stjålet lidt småpenge.
I en lejlighed i Vesterkobbel blev en rude i en terrassedør knust med en sten. Der blev stjålet en sort læderpung med 700 kr.
På Rådmandsløkken kom en tyv ind gennem et vindue. Her blev der stjålet en pung med 1.000 kr. en Lenovo tablet og et par cowboybukser.