Udsatte familier får kulturoplevelser via Frelsens Hær

25. juli 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune forsøger at gøre kulturen til et mødested for alle, også for de borgere som normalt ikke har råd til teaterbesøg eller koncertoplevelser. Det sker gennem formidling af gratis kulturbilletter i samarbejde med forskellige kulturinstitutioner og lokale ambassadører, for eksempel Frelsens Hær.

”Det er de små dyrebare oplevelser, som gør en stor forskel og giver dig en fornemmelse af at høre til”, siger Astrid Christensen, leder af Frelsens Hær i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun har påtaget sig hvervet med at dele gratis kultur ud til socialt udsatte, og hun er en perle som kulturambassadør, siger kulturkonsulent Dennis Lykke:

”Hun når bredt ud og har en stor menneskelig og social forståelse”, siger han i en pressemeddelelse.

Så hvad binder de to sammen. Jo, det hedder “kultur til alle”: Dennis Lykke har billetterne, Astrid Christensen sørger for at dele dem ud til familier, der har særligt brug for en kulturel oplevelse. Det betyder, at udsatte familier og især deres børn får adgang til arrangementer og begivenheder, som i dagligdagen ligger helt uden for familiernes rækkevidde.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...