Udvalgsformand glæder sig over mere frihed til folkeskolerne

9. juni 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I aftalen – mellem Kommunernes Landsforening og regeringen – om kommunernes økonomi er der udsigt til nedskæringerne på børne og ældre-områderne, men parterne er også enige om at samarbejde om at frisætte kommunerne igennem velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Det skal bidrage med frihed til lokalt at nytænke opgaveløsningen til gavn for mindre børn, elever og ældre.

“Det løfte kommer fra statsminister Mette Frederiksens nytårstale og vi har arbejdet på sagen i Børne- og Uddannelsesudvalget i en rum tid”, siger udvalgsformand Jesper Smaling til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har været til dialogmøder på skolerne, for at høre om deres ideer og forslag og vi har været på besøg hos Esbjerg Kommune for at høre, hvilke erfaringer, som de har gjort sig og i den kommende uge lægger vi vores oplæg frem for Byrådet på temamøde”, siger Jesper Smaling.

Udvalgsformanden synes, det er glimrende med mere frihed.

“Men jeg er spændt på, hvilken lovgivning, der følger med og jeg er lige så spændt på at se, hvad tidshorisonten bliver”, siger han og fortæller, at udvalget er godt rustet til opgaven.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...