Ulkebølkoret fejrer 30 år med festlig kordag

7. oktober 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ulkebølkoret glæder sig over sit 30 års jubilæum og har inviteret Øster Lindet Koret til en festlig fælles kordag den 29. oktober i Musikhuset i Sønderborg.

I alt er ca. 70 sangere samlet i Musikhuset den dag, og huset vil genlyde af glad korsang og munter snak. Man kan ikke være sur, når man synger, skriver Ulkebølkoret i en pressemeddelelse.

Dagen munder kl. 16 ud i en koncert, hvor de to kor vil synge hver for sig og også synge sammen. Sammen vil de synge tre satser af korværket  ”I det fri” med tekster af Kaj Munk og musik af Erling Kullberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover vil de to kor synge et meget afvekslende program med klassiske satser, folkemusik og rytmiske satser.

Hele koncerten varer ca. en time og der skal ikke betales entré.

Korene håber på et stort publikum.

Mød op til en time med god musik, og tag gerne din nabo med!

Der er også plads til selv at få rørt stemmebåndene.

20. april 2024 Erhverv, Nordborg

Ingen medalje til EUC Syds deltager ved DM i Skills

20. april 2024 Erhverv

Nu er Danmarks dygtigste bagere, tekniske isolatører, møbelpolstrere, anlægsstruktører og kosmetikere fundet. Unge fra 47 forskellige konkurrencefag har netop fået hængt en guldmedalje om halsen ved en storstilet afslutningsceremoni for DM i Skills 2024 – Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne, der i år blev holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde. Fra EUC Syd i Sønderborg deltog […]

Læs mere...