Unge i den såkaldte Umbrella-sag kan vente en dom på 40 dages fængsel

12. januar 2019 112

Fredag har Højesteret stadfæstet dommen i en sag om digital sexkrænkelse – og den giver et fingerpeg om den dom, som 35 sønderborgensere kan se frem til – bortset fra de, der måske allerede er blevet dømt.

Højesteret idømmer en nu 20-årig mand 40 dages betinget fængsel for at have delt en sexvideo med to 15-årige.

Sagen er blevet kaldt “en prøveballon” for de 1000 danskere, der er dømt, tiltalt eller sigtet i det såkaldte ‘Umbrella-kompleks’, der handler om børneporno, fordi de filmede er under 18 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Højesteret har også besluttet, at den 20-årige mand skal betale 10.000 kroner i erstatning til kvinden på videoen og 2000 kroner til manden, oplyser TV2 Nyhederne.

Dommen betyder, at andre unge, der har delt den omtalte sexvideo eller i fremtiden deler lignende videoer, vil få en dom i samme størrelse.

Hertil kommer en plet på straffeattesten og på børneattesten, så man ikke må have med børn at gøre i en periode på 10 år. Eksempelvis som træner i en sportsklub.

Sønderjyllands Politi 35 sager ud af flere end 1000.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heraf er Sønderborg adresse for fem af sagerne.

Sagen begyndte, da Facebook modtager rapporter om, at to videosekvenser og et billede med seksuelt materiale med personer under 18 år bliver delt hyppigt blandt unge på chat-platformen Messenger.

Delingerne foregår frem til efteråret 2017.

Facebook adviserer de amerikanske myndigheder, som virksomheden er forpligtet til.

Herefter går oplysningerne via Europol til dansk politi, som efterforsker sagen.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk