Vejen til bedre sundhed og bedre klima er plantebaseret kost

14. oktober 2020 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Dansk Vegetarisk Forening i Sønderjylland vil rigtigt gerne have flere medlemmer og også gerne inspirere til, at flere dropper kødet – om ikke andet så blot en dag eller to om ugen.

“Vi vil gerne udbrede kendskabet til alt det gode, der er ved at spise vegetarisk og vi vil gerne have et fællesskab, hvor vi kan inspirere hinanden og andre. Derudover vil vi også gerne lave arrangementer”, siger formand Anne Katrine Ravn, som har været vegetar igennem 12 år.

Når nogle vælger at blive vegetarer, så kan der være forskellige grund. Det kan handle om sundhed, om klima eller være en protest mod landbruget, altså for dyrevelfærden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De steder i verden, hvor mennesker lever længst og har færrest sygedage, der spiser man fortrinsvis en plantebaseret kost og så er det værd at tage med, at man ikke bliver overvægtig af god, vegansk mad”, siger foreningens kasserer, Malene Marie Nielsen til SønderborgNYT.

“Vi kan altså leve længere, få bedre liv og have flere aktive år, hvis vi spiser plantebaseret – og det er undersøgt”, siger hun.

“Og en plantebaseret kost er et glimrende våben mod hjerte-karsygdomme, som er de sygdomme, der tager livet af flest mennesker”, tilføjer Anne Katrine Ravn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dyrevelfærd

“Hvert år dør flere millioner svin i svinefarmene og resten har det heller ikke et godt. Flere synes, at dyr både udnyttes og mishandles og det gør, at de siger fra ved at skifte bøfferne ud med planter”, siger Anne Katrine Ravn.

“Hvis endnu flere kom indenfor i svinefarmene og i kostalde, så ville endnu flere sikkert også sige fra”.

Bedre end elbil

“Det allerbedste, hver enkelt af os kan gøre for et bedre klima, det er at spise veganske råvarer. Det vil batte mere på CO2-reduktionen end hvis vi køber en elbil”, siger Anne Katrine Ravn.

Artiklen fortsætter under annoncen

I supermarkedernes kølediske ligger der bakker med plantefars, som har samme smag som kød.

“Og er det dét, der skal til, når der skal skiftes til plantebaseret kost en dag i ugen – eller konstant – så er det fint”, siger Malene Marie Nielsen.

Hvis du vil høre mere om, hvordan du skifter køleskabets indhold ud og bliver vegetar, så kan du kontakte Dansk Vegetarisk Forening Sønderjylland via Facebook.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...