Venstre vil ha’ Sønderborg med i Solsikkeprogrammet

29. maj 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Når byrødderne samles i Byrådssalen på onsdag, så skal der tages stilling til Venstres forslag om at indføre solsikkesnoren i Sønderborg kommune

Venstre foreslår, som et ekstra punkt på Byrådets dagsorden, at byrådet principielt bakker op om solsikke-snors ordningen og sikrer, at det tænkes ind i kommunens arbejde, eksternt såvel som internt.

Derudover foreslås at det undersøges, om Sønderborg Kommune på linje med en række andre kommuner og regioner, skal melde sig ind i ’solsikkesnor-initiativet’ og dermed aktivt være en del af initiativet og bruge det i kommunens arbejde, herunder i Borgerservice.

Artiklen fortsætter under annoncen

Oplægget skal- hvis det vedtages – ligge klar til budgetseminariet, så det vil kunne indgå i budgetforhandlingerne for det kommende år.

Solsikkesnoren gør det usynlige synligt

Nogle handicaps er usynlige. Eksempelvis ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed eller hørehandicap. At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende, men mange mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, som mennesker med usynlige handicap møder i deres hverdag, simpelthen fordi udfordringerne ikke er synlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Solskikkesnoren kan du nemt vise medarbejderne i de virksomheder, der deltager i Solsikkeprogrammet, at du kan have brug for hjælp, støtte, tålmodighed, udførlige forklaringer eller bare lidt mere tid.