Mandag viste det sig, at hele 24 unge mennesker havde meldt sig ind på grundforløb 1 til SOSU-uddannelsen på BC Syd og i kommunen var der glæde over, at det endelig lykkedes at trække en del af SOSU-uddannelsen til Sønderborg.
“Det gør, at eleverne i den første del af deres uddannelse ikke skal pendle til Aabenraa”, siger stabschef Anette Krogh fra Social, Senior og Handicapforvaltningen, til SønderborgNYT TV.
Der gøres en stor indsats for at få flere til at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere og -assistenter – og blandt voksne er der stor forståelse for, at det er vigtigt, at endnu flere går den vej. Men det er unge mennesker, som går i folkeskolernes afgangsklasser, der skal købe ideen – og det gøres der også noget for.
Reporter: Ole Kæhler
Foto og lyd: Alexander N. Sepstrup
Producer: Michael Kjær
Copyright 2024 © SønderborgNYT