Frivillige reddere er klar hvis nogen falder i havnen

21. august 2024 112 Skrevet af: Michael Kjær

Forleden var såkaldte overfladereddere på øvelse i havnen i Augustenborg og opgaven var at hente en person op fra vandet. Det er nemlig gennem øvelserne, rutinerne bliver sat fast, så redderne er rustet til opgaverne, når det bliver alvor.

“Øvelsen gik fint og vores figurant blev reddet”, siger Augustenborg-Bro Frivillige Brandværns Brand Kaptajn, Klaus Iskov, til SønderborgNYT TV.

Claus Jørgensen, som er brandmand og overfladeredder fortalte, at overfladereddere kan redde personer, som er i vandet, hvis de er indenfor 100 meter fra land.

“Vi kan også sejle ud med en båd og starte vores redning fra den”, sagde han.

Reporter: Ole Kæhler
Foto og lyd: Alexander N. Sepstrup
Producer: Michael Kjær
Copyright 2024 © SønderborgNYT