Skoleelever er udnævnt til Gendarmsti-ambassadører

14. juni 2024 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

16 elever fra Ahlmann-skolens 5. årgangs specialklasse har i løbet af 10 torsdage gået Gendarmstien. Undervejs har eleverne blandt andet arbejdet med projektet ’99 arter du skal kende før du bliver voksen. Og det blev bemærket af Destination Sønderjylland, som mødtes med de vandreglade elever i Historiecenter Dybbøl Banke og SønderborgNYT TV var med.

”Når I fortæller andre om Jeres oplevelser på turen, så er I ambassadører for Gendarmstien, som også bruges af mange turister”, sagde Gerda Bouma fra Destination Sønderjylland.

”Gendarmstien er lang, men I klippede den over i mindre bidder og så blev turen mere overskuelig og vi vil gerne give Jer hver et diplom for Jeres indsats og I får også hver et Gendarmstimærke.

Lærer Hanne Larsen fortalte, at eleverne bruger torsdage på at være ude og turene på Gendarmstien blev i sidste ende en succesoplevelse.

Reporter: Ole Kæhler
Foto og lyd: Alexander N. Sepstrup
Producer: Michael Kjær
Copyright 2024 © SønderborgNYT