Vil du låne din cykel ud til Sønderborg Yacht Club?

14. juli 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Yacht Club, SYC, er vært for EM i optimistjollesejlads fra 30 juli til 6. august og i den periode forventer klubben 280 sejlere fra 35 til 40 nationer fra mange dele af verden. Sejlerne er fremtidens OL-deltagere.

Programmet består af indmåling inden stævnet, Indmarch til Sønderborg Slot, fem planlagte sejladsdage á to starter, festmiddag og præmieoverrækkelse.

SYC skal stå for mange aktiviteter, herunder overnatning, transport, bespisning, indmåling, kapsejladsafvikling, café mv.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nogle af sejlerne skal bo på Hotel Scandic og andre på vandrerhjemmet på Kærvej og vi vil gerne låne nogle cykler, fordi der nok er sejlere, som gerne vil cykle mellem vandrerhjemmet eller hotellet og lystbådehavnen”, siger SYC-formand Flemming Clausen til SønderborgNYT.

Hvis du kan og vil undvære din cykel i de dage, hvor der sejles EM, så kan du sende en mail til [email protected] eller en sms til 4045 5884 – så får du mere at vide om praktikken.

“Som tak får lån, så får cykel-ejerne et kort til Fri BikeShop, som giver dem 25 procent rabat på Innergy-produker som cykelhjelme, låse, lygter, værktøj, kurve, tøj, handsker og andet tilbehør”.