Vil du med i Projekt Dyrevenner – der kører udsattes kæledyr til og fra pensioner?

24. maj 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Kirkens Korshær og Udsatterådet, prøver at løse et stort problem for udsatte borgere har behov for en indlæggelse eller må afsone og mangler hjælp til at få passet deres tro følgesvend – deres kæledyr.

Derfor har vi besluttet, at vi vil lave et dyrepasningsprojekt – Dyrevenner. Det går i al sin enkelthed ud på at vi vil sørge for dyrepasning på pension, når en borger har behov for det og vi  får brug for frivillige, der vil køre dyret på pension, skriver Kirkens Korshær.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor søger de lige nu frivillige, der har lyst til at bruge maksimalt 1-2 timer om måneden, til at hente/bringe dyret til pensionen. Det nødvendige udstyr har vi fået sponsoreret fra Agrosam og Hundehjertet, ligesom der er aftaler med Hundepension Hafran og Gærup Hunde- og Kattepension, som samarbejdspartnere, når behovet for pasning opstår.

Pengene til pasning og transportudgifter for de frivillige søges betalt via fonde. Herved sikrer vi os at vi både passer på vores borgere og samtidig passer på deres livsledsagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kirkens Korshærs målgruppe er socialt udsatte og hjemløse mennesker i Danmark, der ønsker vores hjælp. Målgruppen er bred og med forskellige og til tider komplekse udfordringer, forskellige forudsætninger og potentialer og med et bredt aldersspænd. Det er mennesker, der kan kæmpe med fattigdom, fysiske og psykiske sygdomme og lidelser, hjemløshed, ensomhed og misbrug.

30. april 2024 Erhverv, Nordborg

Mikkel Friis-Thomsen er ny kommunikationschef i Danfoss

30. april 2024 Erhverv

Mikkel Friis-Thomsen bliver en del af Danfoss Group Communications & Public Affairs under ledelse af Kasper Elbjørn. Mikkel Friis-Thomsen er en velbevandret kommunikationsleder med erfaring i at drive kommunikationen i virksomheder med høj vækst og ambitiøse bæredygtighedsplaner. Mikkel har bl.a. drevet vellykkede internationale kommunikationsindsatser i både Vestas og Sydbank. Senest har han som chef for […]

Læs mere...