Voldsom brand – flere biler brændte

Bilbrand på Grundtvigs Allé. Bachs Foto

Bilbrand på Grundtvigs Allé. Bachs Foto

23. juni 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til fredag klokken 03:40 rykkede Bredskab Sønderborg ud til en brand, hvor der var ild i flere biler bag Fitness Syd på Grundtvigs Allé.

Den første alarm lød på ‘bygn.brand.butik’ på Grundtvigs Alle i Sønderborg.

Meldingen var ikke helt korrekt.

Det var nemlig ikke en butik der stod i brand, men flere biler, der var parkeret ved et autoværksted bag Fitness Syd.

Branden var meget voldsom og brandfolkene frygtede at ilden skulle brede sig til det omkringliggende buskads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hørup Frivillige Brandværn blev også kaldt til assistance.

“Dem tilkaldte jeg, fordi bilerne stod ved et grønt område og det er stadig knastørt derude”, siger indsatsleder Bo Olesen til SønderborgNYT. Efter 1 1/2 time kørte brandfolkene retur og brandårsagen skal efterforskes af politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...