Woodsculpture: Hyggeaften for alle aktører i og bag Woodsculpture

16. juni 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften samlede Uwe Wolffs Fond og Center for Kultur alle de mennesker, der på den ene og den anden måde er en del af Woodsculpture – og det er ret overraskende at opdage, hvor mange mennesker, der er berørt af Symposiet.

Skulpturmodtagere, kunstnere og værtsfamilier samlet i Café Alsion.

Skulpturmodtagere, kunstnere og værtsfamilier samlet i Café Alsion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Først af alt er der ti kunstnere, som vi allesammen kan møde, når vi besøger Slotskajen i Sønderborg i denne uge, hvor alt står i kunstens tegn.

Kunstnerne har hver en værtsfamilie, der sørger for en seng og noget at spise – og så er der modtagere af skulpturerne samt en h¨åndfuld frivillige der går til hånde på Slotskajen. Og ikke mindst SOS Børnebyerne, der passer cafeen og sørger for mad til kunstnerne i arbejdstiden.

Tirsdag aften kunne de alle møde hinanden i Café Alsion, hvor kulturudvalgsformand kunne fortælle, at Sønderborg er godt med på kulturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har blandt andet Augustiana og også andre ting, der trækker turister til, Og så er der en underskov af ildsjæle, der alle bidrager med rigtigt meget til det store billede. Og Woodsculpture er en del af underskoven – og det er vi glade for”, siger Charlotte Riis Engelbrecht.

Stine Dudda sender gæsterne i koncertsalen, hvor de skal opleve den fantastiske lyd, der er i salen.

Stine Dudda sender gæsterne i koncertsalen, hvor de skal opleve den fantastiske lyd, der er i salen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stine Dudda fra Center for Kultur fortalte om Alsion:

“Det er en fantastisk bygning at kigge på – og den er endnu mere fantastisk, når man går indenfor. Her er uddannelser, erhverv og kultur. Og det er både flot og godt gået af den gamle Sønderborg Kommune, hvor et enigt byråd stemte ja til at bygge”, siger Stine Dudda.

“Koncertsalen er så god, at musikere selv fra København er rigtigt glade for at spille i den og det kan jeg jo personligt godt li’ at høre. I aften er vi så heldige, at violinisten Mikaela Oprea og hendes pianist vil spille for os i 15 minutter. Så kan i selv få lov til at opleve den fantastiske lyd”, siger Stine Dudda.

Artiklen fortsætter under annoncen

galleri