Zonta-kvinderne samler penge for at styrke kvinder

5. december 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg er der en forening med kvinder, der synes, det giver rigtig god mening at samle penge ind, som skal bruges på at hjælpe kvinder.

“Lokalt deler vi legater ud og støtter også andre ting, der gavner kvinder. Zonta er verdensomspændende, så vi hjælper faktisk kvinder i hele verden”, siger Astrid Jensen, som er formand for Zonta i Sønderborg.

At der er power bag Zonta ses blandt andet på, at der lyttes til dem i Unicef og FN.

“Internationalt er der især fokus på at redde piger fra børneægteskaber. 650 millioner nulevende kvinder er gift før de fyldte atten, så der sker altså en global krænkelse af Menneskerrettighederne”, siger Zonta-medlem Azra Mehmedbegovic Hadzimahovic.

Artiklen fortsætter under annoncen

Zonta har også fokus på et projekt indenfor de danske grænser og det er Bydelsmødre.

Bydelsmødre støtter andre kvinder i at opdage og anvende egne ressourcer.

Det styrker både kvinderne selv, deres børn og familier.

Derved skabes der mulighed for en bedre fremtid i Danmark.

Fra en legatmodtager

For en rum tid siden fik en kvinde fra Gråsten et legat fra Zonta.

“Jeg blev født i Gråsten i 1993. Mine forældre er kvoteflygtninge fra Irak, som flygtede for at komme væk fra krig. Så selvom vi flyttede til København, så er jeg altså fra Gråsten og det vil altid være i mit hjerte”, sagde Zainab Alatraktchi til Zonta-kvinderne i forbindelse med overrækkelsen af legatet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den unge kvinde sprang karakterskalaen i gymnasiet, læste på CBS og på Cambridge, taler seks sprog og er nu studerende på Københavns Universitet.

Hertil kommer flere jobs, hvor det ene er i Udenrigsministeriet og i en privat virksomhed.

Desuden er hun iværksætter og travlt optaget af frivilligt arbejde.

Tidligere var hun også ansat i Finansministeriet.

Zonta kort sagt

Hvis man skal beskrive Zonta ultrakort, så hedder det: Zonta styrker kvinder.

“Og vi gør det ved at bede andre om at donere penge til os, så vi kan sende dem derhen, hvor der er behov”, siger Helle Gyrn, der også er med i Zonta.

Artiklen fortsætter under annoncen

På lørdage frem til jul kan du møde Zonta-kvinderne i en af hytterne, der står på Rønhaveplads – og handler du med dem, så er du med til at hjælpe kvinder.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...