1.300 borgere hjælper kommunen med at forenkle og forbedre

4. september 2017 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

I starten af august satte Sønderborg Kommune gang i en proces for afbureaukratisering for, at gøre det enklere og bedre i forvaltningerne. I praksis bliver både borgere og medarbejdere bedt om at udfylde et spørgeskema som giver mulighed for, at pege på lige præcis dét, de mener skal forenkles og forbedres.

”Over 5.000 borgere har allerede klikket sig ind på spørgeskemaet, 1.300 har aktivt deltaget, og af disse har 350 borgere fuldført spørgeskemaet, dvs. beskrevet deres oplevelse og kommet med forslag til, hvordan vi kan gør det enklere og bedre. Det synes jeg faktisk er rigtig flot taget i betragtning, at spørgeskemaet ikke kun er ja/nej spørgeskema. Vi beder vores medborgere om at sætte ord på deres oplevelser og forslag til forbedring og forenkling”, siger kommunaldirektør Tim Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tim Hansen, kommunaldirektør, Sønderborg Kommune

Mange af besvarelserne handler om de mere borgerrettede områder, som borgerservice og jobcenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er der ikke noget overraskende i. Det er forventeligt. Mange af besvarelserne viser tydeligt, at vi lever i en ’online-tid’, hvor vores hverdag er præget af stor tilgængelighed, hurtig respons, mange valgmuligheder og skræddersyede løsninger. Det forventer borgerne også af deres kommune”, siger Tim Hansen.

Sønderborg Kommune har kigget på en række af de bidrag de har modtaget, og nogle synes at være oplagte at føre ud i livet så hurtigt som muligt.

”En ting er dog, hvad der i tanken kan synes nemt og ligetil. Noget andet er dagligdagen og de rammer vi arbejder indenfor. Men er der noge,t vi kan forenkle eller forbedre uden større forbehold, så gør vi det”, siger kommunaldirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle borgere i kommunen kan give deres forslag til at forenkle og forbedre frem til den 29. september.

”I løbet af 2018 vil man kunne se, at vi ude i de enkelte forvaltninger arbejder med de mange forslag. Nogle af disse forslag vil man muligvis hurtigt kunne føre ud i livet, andre kræver en længere periode og måske flere ressourcer”, siger kommunaldirektør Tim Hansen.

Du finder spørgeskemaet hér.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...