150-årsdag højtideligholdes i Bøffelkobbel

17. februar 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hjemmeværnet og De Danske Forsvarsbrødre gennemfører en mindehøjtidelighed ved graven i haven ved Bøffelkobbelhuset på Amtsvejen til Nybøl.Bffelkobbel01-173x118

Højtideligheden finder sted lørdag 22. februar kl. 11:00 og er et samarbejde mellem Hjemmeværnet og De Danske Forsvarsbrødre. Der lægges kranse og buketter fra Forsvarsbrødrene, Hæren, Sønderborg Kommune og pårørende til de faldne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemmeværnet har overtaget Hærens Sergentskoles forpligtelser vedrørende traditionspleje og i den forbindelse lægger løjtnant L. Larsen fra Hjemmeværnet kransen fra Hæren.

Højtideligheden afsluttes med sangen “Slumrer sødt i Slesvigs jord”.

Mindehøjtideligheden gennemføres til minde om de to faldne, der er begravet i haven tæt på amtsvejen. Her blev de begravet for 150 år siden, da kampene fandt sted i 1864.

Graven i haven er blandt Sønderjyllands mange smukke historiske mindesmærker og Bøffelkobbelhuset med “Graven i Haven” indtager en særlig plads!

Artiklen fortsætter under annoncen

Et værdigt minde om to danske soldater. Infanteristen Hans Hansen fra Kyse og dragonen Jens Christensen fra Spjellerup. To danske soldater der gav deres liv i kamp mod en Preussisk overmagt for 170 år siden under anden Slesvigske krig.

Alle er meget velkommen til at deltage i højtideligheden lørdag 22. februar kl. 11:00.