150 var med til Nord-Als Boldklubs jubilæumsreception

27. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hele 150 NB’ere og folk med relation til klubben mødte op og fejrede klubben, fællesskabet og hyggede sig med hinanden og de historier som alle hver især kunne fortælle.

Som en mere formel del af receptionen var der taler fra formand Jesper Larsen, borgmester Erik Lauritzen, DBU Jyllands formand Bent Clausen, NIC direktør Jens Chr. Hansen, Niels Ole Bennedsen på vegne af Club 22+ og den garvede NB’er, Carl Erik Rasmussen, sluttede af.

Fælles for talerne var ros til Nord-Als Boldklub som en forening, der samler folk på Nordals og vægter fællesskabet. Derudover var stor anerkendelse til alle klubbens frivillige og det store arbejde, som de hver især udfører til glæde og gavn for områdets børn og unge. Nord-Als Boldklub er mere end fodbold, hvilket blev pointeret flere gange, når talen gik på alle de aktiviteter – udover fodbolden – klubben gennem tiden har været en del af. Klubbens støtte-klub, Club 22+ sluttede i øvrigt af med at synge en flot sang for receptionens deltagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er utrolig stolt, beæret og faktisk rørt over, at så mange valgte at møde op til vores reception. Det vidner i den grad om, at Nord-Als Boldklub har betydet meget for mange mennesker. Det glædede mig, at så mange ”gamle” klubikoner, byrådsmedlemmer, repræsentanter fra andre klubber, samt andre samarbejdspartnere, havde taget sig tid til at komme forbi –og på klubbens vegne takker jeg mange gange for de flotte gaver”, siger formand Jesper Larsen i en pressemeddelelse.

Receptionen var arrangement nummer 9 af 10, som gennem 2019 markerer jubilæet. Sidste arrangement, som runder jubilæet af, er retro-halbal den 26. december.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...