1864: Sidste danske forpost bliver erobret

16. april 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ude i frontens forreste linjer besidder danskerne kun en enkelt forpost uden for skanserne. Ser man bort fra enkelte tropper i Dybbøløsten, så befinder forposten sig på en lille højderyg lidt nord for skanse 5 og 6. Herfra er det muligt for danskere at observere preusserne aktiviteter ned langs en del af den tredje parallel.

De preussiske militæroverhoveder har derfor beordret denne sidste forhindring for stormangrebet erobret. Den 16. april 1864 klokken 21.00 angriber preussiske tropper og den danske forpost bliver hurtigt løbet over ende og fortrængt fra højderyggen. Preussiske pionersoldater graver sig hurtigt ned i stillingen og et dansk forsøg på at generobre stillingen kastes tilbage, skriver 1864 live.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort efter begynder skanse 6 at beskyde højderyggen, og Dybbølstillingens venstre fløj afgiver ild natten igennem. Danskerne mister 3 døde, 3 sårede og 55 tilfangetagne ved fægtningerne. Efter faldet af den sidste danske forpost er der ikke længere noget, der står i vejen for et endeligt preussisk stormangreb på de danske skanser.

Det preussiske bombardement har i dag fortsat i et støt men reduceret tempo hele dagen igennem. Igen i dag kommer det eneste nævneværdige danske modsvar på beskydning fra batterierne på Als, dog med en smule støtte fra skanserne på højre fløj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette døgn falder 3.032 preussiske granater og de danske tab forårsaget af beskydningen løber op i 31 døde og 57 sårede. De preussiske tab for hele døgnet er 36 mand.

Kraftig beskydning fortsætter natten igennem af de belejrende preussere – det kraftigste og mest vedholdende nattebombardement til dato.

Det er tydeligt, at preusserne ikke vil tillade danskerne at udbedre den efterhånden meget ødelagte stillingen inden det endelige angreb.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...